Alt du skal vide om Pomeranian

Mange mennesker er bange for, at en pomeranian er en lille, hidsig hund – men dét er slet ikke sagen. Den stolte hunderace er ikke stor, men under den pjuskede pels banker et enormt hjerte. Hunden er loyal, om dog indimellem en smule stædig, og den knytter sig til sin familie, hvor den også vil søge anerkendelse og opmærksomhed.

Hvis du vil have en hund, der kan holde vagt og advare dig om natten, er en pomeranian et fantastisk valg. Det gælder også, hvis du vil have et kæledyr, der ikke har behov for så meget motion i dagligdagen, men som gerne sætter i spurt, når den får lov til det!

Flouffy Vbkik3qj3qe Unsplash
Ian Deneumostier W6wbjq17r4w Unsplash

Raceinfo

Personlighed

En pomeranian er en glad og positiv lille hund, som elsker at være omkring sin familie og få opmærksomhed. Den kan godt være stædig og kræver en vedholdende og konsekvent opdragelse, men med den rette træning bliver den et mønstereksempel for små racer.

Hunden kan godt nøjes med forholdsvis lidt motion, især hvis den kan komme ud i en have. Samtidig vil den elske at blive sat af snoren og spæne rundt, som det passer den. Den er imødekommende og snakker gerne med andre hunde og mennesker, hvis den får lidt tid til at undersøge dem først.

Forventet levetid

12-16 år

Antal i Danmark

Vides ikke

Skulderhøjde – han

18-22 cm

Skulderhøjde – hun

18-22 cm

Vægt – han

2-4 kg

Vægt – hun

2-4 kg

MERE INFORMATION OM Pomeranian

10 ting du skal vide om Pomeranian

Dogue De Bordeaux Faml

#1: Familievenlig

Den livlige og glade hunderace holder ofte halen højt, og en pomeranian vil absolut forgude sin familie. Hunden elsker opmærksomhed og er en ideel familiehund, særligt hvis ét eller flere familiemedlemmer arbejder hjemmefra.

Hunden trives fint i større familier, for den er meget social og vil gerne være omkring mennesker. Familien skal helst bruge meget tid på hunden og vise, at den er værdsat – selvfølgelig uden at sætte den øverst i hierarkiet.

  • Familievenlig – karakter: 5 ud af 5 100%
Familieegnet

#2: God med børn

En pomeranian kan nemt blive skræmt af de høje lyde, små børn kan komme med, og den lille størrelse skjuler ikke en robust klippe. Hunden er skrøbelig og skal behandles nænsomt, og ofte vil den ikke være begejstret for at være omkring børn.

Det betyder ikke, de vil bide eller være aggressive. Hvis en pomeranian kommer i kontakt med et barn, vil den højst sandsynligt være nysgerrig og kontaktsøgende, men i en familie skal børnene lære, hvordan hunden skal behandles, og de skal helst være gamle nok til at forstå, hvordan man respekterer dyr.

  • God med børn – karakter: 4 ud af 5 80%
Alvan Nee Cfdao3c3bvq Unsplash

#3: Nem at træne

Selvom din pomeranian vil elske dig, betyder det ikke, at det er ubetinget. Hunden er stolt og har brug for gensidig respekt, både fra dig og omkringværende mennesker og hunde.

Det er vigtigt at opbygge et godt forhold til hunden, så den stoler på dig som ejer. Træningen bør begynde tidligt og holdes vedlige, og det kan være en god idé også at inkludere familiens andre medlemmer.

  • Nem at træne – karakter: 3 ud af 5 60%
Amber Mayo Taxx Y8lmd0 Unsplash

#4: Kan være alene hjemme

En pomeranian er ikke glad for at være alene hjemme i flere timer ad gangen, for den kommer nemt til at føle sig ensom. Den lille hund elsker opmærksomhed, og hvis du har mere end én, vil de nemmere kunne underholde hinanden.

Men selvom du har flere pomeranians, skal de ikke være alene en hel dag ad gangen. De kan nemt udvikle separationsangst, og den sociale race bryder sig ikke om at være på egen hånd.

  • Kan være alene hjemme – karakter: 4 ud af 5 80%
Flouffy Ujuiochkqm0 Unsplash

#5: Lydighed

Hunderacen er ganske nem at gøre lydig – det kræver bare konsekvent træning allerede fra hvalp. Racen er klog og selvsikker, og du vil først opleve komplet lydighed fra en pomeranian, når den selv kan se formålet med en øvelse eller kommando.

Derfor er det vigtigt at belønne den passeligt og sørge for, at øvelser imiterer virkelighed og kan betale sig for hunden.

  • Lydighed – karakter: 4 ud af 5 80%
Ian Deneumostier W6wbjq17r4w Unsplash

#6: Stædighed

Fordi en pomeranian er så selvsikker, kan den også være meget stædig. Den kan have en tendens til at tro, den selv ved, hvad der er bedst, og derfor kan den fremstå som hidsig.

Med den rette træning og en vedholden ejer skal den dog nok blive lydig, og som hundeejer skal du være konsekvent og bestemt. Undlad at give hunden følelsen af, at den kan løbe om hjørner med dig eller familiens andre medlemmer, og sørg for at sætte den på plads, når det er nødvendigt.

  • Stædighed – karakter: 4 ud af 5 80%
Flouffy Vbkik3qj3qe Unsplash

#7: Aktivitetsniveau

Selvom en pomeranian er en lille hund, vil den elske at komme ud på lange gåture. Det er ikke ensbetydende med, at den skal ud i flere timer om dagen, men et par daglige gåture på 20-30 minutter ad gangen vil gøre den godt.

Hvis du har mulighed for at lukke din hund ud i en velindhegnet have, kan den selv brænde meget af den fornødne energi af. En pomeranian er nysgerrig og vil gerne udforske verden, men sørg for at holde godt øje med den – særligt hvis du bor nær en skov eller andre steder, hvor store rovfugle holder til.

  • Aktivitetsniveau – karakter: 5 ud af 5 100%
Hunde Har

#8: Fælder hunden?

En pomeranian fælder af moderat grad. Den lækre underuld er dejlig blød og tæt, hvilket også gør, at du skal være ekstra opmærksom på din hunds tilstand på varme dage. Den ydre pels er lang med en grov tekstur.

For at holde pelsen fin og sund, skal den børstes regelmæssigt. Hvis du børster hunden flere gange i løbet af ugen, burde du ikke opleve et stort problem med fældning. Gør evt. børstning til et aftenritual, som også fortæller hunden, at det er ved at være sengetid.

  • Fælder hunden? – karakter: 3 ud af 5 60%
Nyser Allergi Hunde Firkant

#9: Allergivenlighed

Lad være med at anskaffe dig en pomeranian, hvis du ved, du har hundeallergi. Det er nemlig usædvanligt, at den her race er allergivenlig, for med den tykke pels og det alligevel betragtelige aktivitetsniveau, kan den nemt komme til at afgive allergifremkaldende materialer.

  • Allergivenlighed – karakter: 4 ud af 5 80%
Alvan Nee Cfdao3c3bvq Unsplash

#10: Vagtegenskaber

En pomeranian er en lille hund med en stor stemme. På grund af størrelsen er den naturligvis ikke egnet som beskyttelseshund, men den vil alarmere dig, hvis der er nogen ved døren, den føler familien skal advares mod.

Det kan være en gene, især hvis fordøren ikke har glas, så hunden kan se gæsterne. Men er du nervøs og vil du have en hund, der vil advare dig om natten, hvis nogen rumsterer ved døren, vil en pomeranian gøre sin pligt.

  • Vagtegenskaber – karakter: 3 ud af 5 60%

KARAKTERISTIKA FOR En Pomeranian

Karakter Overblik

5

Familievenlig

4

God med børn

3

Nem at træne

4

Kan være alene hjemme

4

Lydighed

4

Stædighed

5

Aktivitetsniveau

3

Fælder hunden?

4

Allergivenlighed

3

Vagtegenskaber

1

Størrelse

2

Erfaring med hunde fra ejer

Karakter: 1 – 2 – 3 – 4 – 5 (1: lidt 3: mellem 5: meget)

Relaterede annoncer

9500 Hobro
Gidesmuk og velhåndteret unghest
Populær annonce
Gidesmuk og velhåndteret unghest
Køn
Race
OX Araber
Alder
Alder
10 mdr.
Salgsklar
Salgsklar d.
26.07.2022
Pris: 18.900 kr.
9500 Hobro
Gudesmuk og velhåndteret unghest
Populær annonce
Gudesmuk og velhåndteret unghest
Køn
Race
OX Araber
Alder
Alder
10 mdr.
Salgsklar
Salgsklar d.
Nu
Pris: 18.900 kr.
2860 Søborg
God børne pony
Køn
Race
-
Alder
Alder
16 år
Salgsklar
Salgsklar d.
Nu
Pris: 20.000 kr.